Books / fiction / roman

Hellere dommedag end digitalisering : den sidste sag for de tre damer fra Tusmørket


Description


Ældrecentret Tusmørkelund er blevet digitaliseret, så alle opgaver nu varetages af robotter. Da et strømsvigt får fatale konsekvenser, tager de tre handlekraftige damer på 90+ - Siiri, Irma og Anna-Liisa - sagen i egen hånd.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 2019

By

By

Maria Guldager Rasmussen

d. 27. Feb. 2019

Ældrecentret Tusmørkelund i Helsinki er blevet totalt digitaliseret. De tre handlekraftige veninder Siiri, Irma og Anna-Liisa, som alle er over 90, vil ikke finde sig i at være forsøgskaniner, og derfor vil de stikke en kæp i digitaliserings-hjulet. En bog for læsere af finsk litteratur og humoristiske romaner.

Bogen er tredje og sidste del i serien om de tre damer fra ældrecentret Tusmørkelund, som nu har undergået en teknologisk forvandling. Alt er digitaliseret, og alle opgaver varetages derfor af robotter samt nogle frivillige, der dog viser sig at være vækkelsesprædikanter. Et strømsvigt får fatale konsekvenser, og trekløveret beslutter, at dette digitaliserings-helvede må bekæmpes. Men hvordan?.

De tre dejlige damer, der er seriens gennemgående figurer, er charmerende og elskelige, og bogens samfundssatiriske ærinde er både til at grine og græde over. Ikke kun ældreplejen udstilles, men også aktuelle temaer som robotteknologi og madspild flettes ind. Trods de mange morsomheder bliver bogen alligevel visse steder for langtrukken. Bogen kan læses uafhængigt af de to foregående, men jeg vil alligevel råde til, at de læses i rækkefølge.

I serien er tidligere udkommet Hellere død end dementHellere flygte end frygte og Hellere flygte end frygte. Også serien "Med kup og kaffelikør" af Catharina Ingelman-Sundberg er humoristiske romaner om ældre mennesker, der ikke ligger på den lade side og tager sagen i egen håndI serien er tidligere udkommet Hellere død end dement og . Også serien "Med kup og kaffelikør" af Catharina Ingelman-Sundberg er humoristiske romaner om ældre mennesker, der ikke ligger på den lade side og tager sagen i egen hånd.