Books / fiction for children / dyrefortællinger

Helt vildt


Description


Billedbog. Løven Samson fører an, når dyrene i Zoologisk Have i New York efter lukketid sniger sig ud og holder fest, og forvilder sig til Afrika.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Inger Søndergaard

2007

Her foreligger de 2 traditionelle billedbøger fra samme forlag for børn fra 5-8 år, der er lavet over den nyeste Disney-familiefilm fra november 2006. Det er 2 forkortede versioner med stilbilleder fra filmen i en hhv. 66 siders og 96 siders udgave. Helt vildt er en historie om løven Samson og hans søn Rune, og hvad der sker i Zoologisk Have i New York efter lukketid. Både film og bøger minder i handlingen mest om Madagaskar, men også lidt om Løvernes konge, uden dog at komme helt på højde med sidstnævnte. Far og søn er et centralt tema, men det er også en forrygende og hæsblæsende tur til Afrika, hvor Samson sammen med giraffen, koalabjørnen, egernet og pythonslangen tager ud for at redde Rune, hvilket naturligvis lykkes på trods af mange intriger. Det er en lang og indviklet, men også sjov og opfindsom historie, som i begge bøger har et par ulogiske spring i handlingen. Bogen på 96 sider er grundigere end den 66 siders på billedsiden, og i teksten i beskrivelsen af forholdet mellem far og søn. I begge bøger er sproget nøgternt og kontant. Illustrationerne er farvestrålende og flotte, og de fleste scenerier er fyldt med liv og bevægelse. De mange optrædende dyr er utrolig udtryksfulde og menneskelige i deres mimik. For de 5-8-årige der har set filmen, vil bøgerne være et herligt og fornøjeligt gensyn med dyrene.