Til interesserede i tegneserier og Disney.
Hvis Carl Barks fødte Joakim von And, må Don Rosa være adoptivfaderen. Don Rosa er manden der om nogen har givet liv og i hvert fald væsen til Joakim von And, bl.a. i det store værk om von Ands liv. I denne bog af Jesper Sichlau, kommer vi tæt på manden der har bygget videre på mange af Disney ikonet Carl Barks' historier som fx "De firkantede æg fra Peru", som Rosa skrev videre på i "Tilbage til Usleravnekrog". I bogen får vi også fortællingen om Barks' og Rosas samarbejde, som ikke altid har været ligeså rosenrødt. I det hele taget går bogen meget i dybden med primært Rosas professionelle liv, og knap så meget hans private. Don Rosas stil er i modsætning til Carl Barks' mere humoristisk og detaljeret, med mange sjove bipersoner, en stil der på mange måder kan minde om en tegner som Robert Crumb. I Disney-universet har Don Rosa kun tegnet ænderne, da han synes at specielt Mickey Mouse var alt for kedelig. Sichlaus portræt af Don Rosa er særdeles dybtgående, grundigt og kærligt, dog uden at udelade de mere triste sider af Don Rosas liv, som fx kontroversen med Barks.
Der er ikke udkommet andre bøger om Don Rosa. Der er dog før udkommet filmen The life and times of Don Rosa af Sebastian Cordes.
En flot, grundig og gennemarbejdet bog, der er guf for enhver tegneseriefan med hang til Andeby.