Herman : en børnehjemsdreng

Ikke til dem, der bl.a. læser serien Virkelighedens verden, men til de lidt ældre læsere der interesserer sig for alvorlige emner.

I 2010 udkom den sympatiske og varme Børnehjemsdreng : 1951-1961, som var forfatterens personlige beretning om sin gode opvækst på børnehjemmet Kildebjerget. Nu følger så beretningen om broderen Hermann, som til forskel fra sin storebror ikke formåede at bryde den sociale arv. Hermann dør som 43-årig efter et hårdt liv på landevejen, og bogen tager udgangspunkt i forfatterens forberedelser til den kommende begravelse. Som en art roadmovie besøger han lokaliteter som har været betydningsfulde i broderens liv, for til sidst at ende i Viborg blandt hans vagabondvenner og til selve begravelsen. Der bliver i John Aasted Halses forord lagt op til en diskussion om social arv og mønsterbrydere, men selve bogen handler mest om forfatterens personlige bearbejdelse af broderens død. Det er groft sagt kun på de sidste par sider, at forfatteren inddrager moderne socialiseringsteorier og forsøger at komme med afklaring af, hvorfor det gik Hermann som det gjorde. Forfatteren besidder ellers et godt fortællehjerte, og selve historien eksekveres fint.

I Naabyes Børnehjemsbørn, 2010, beskrives andre skæbner.

Der ligger uden tvivl gode intentioner bag udgivelsen, og historien er godt fortalt. Desværre kommer man dog ikke helt i dybden med Hermanns skæbne, og får analyseret hans bevæggrunde. Det er synd for det kunne have været et vægtigt bidrag til et alvorligt emne.

Read the full assessment