Børnehjemsdreng : 1951-1961

Til seniorpublikummet, 99.4 fans og læsere af børnehjemskildringer.

En varm erindringsbog om Ejlertsens ti års ophold på Børnehjemmet Kildebjerget, der er en lise oven på de mange tragiske børnehjemsskildringer med misbrug og overgreb. Ejlertsen fortæller om, hvordan han som 7-årig stod alene sammen med lillebroderen efter sin kærlige mors død og derefter kom på et børnehjem, der var præget af et forstanderpar med stor omsorg, varme og kærlighed overfor de anbragte børn. Om gode ankerpersoner, der gav ham omsorg og mulighed for et godt liv med bl.a. læreruddannelse, en diplomuddannelse i ledelse og supervisor fra Kempler Instituttet. Det er en lille erindringsbog, som giver et godt billede af samtidens forhold mellem børn og voksne, når det var bedst i landsbyen i 1950'erne. Et billede på hvordan livet også kunne være rigt i små kår for børn, der blev mødt med forståelse, respekt og anerkendelse. En af bogens store forcer er, at alt er set gennem barnets øjne og perspektiv, hvilket især giver fortællingen under moderens sygdom og de første år på børnehjemmet en dimension, der virkelig rører ved læseren.

Falder fint ind i rækken af 1950'er og 60'er erindringer med et lille strejf af Angelas aske over sig.

En dejlig positiv indlevet bog om en barneskæbne, som trods alle forudsætninger for at gå skævt, alligevel med gode voksenkontakter og et trygt varmt miljø resulterede i et godt liv. En erindringsbog, som samtidigt på glimrende vis formidler barnesind og tidsbillede.

Læs hele vurderingen