I byen Zorasse, hvor 17-årige Savannah lever af at danse for turisterne på torvet, er statsløse gadebørn jaget vildt. De slås ihjel af lyssky organisationer eller stuves sammen af regeringen på hemmeligholdte ungdomscentre. Til unge læsere fra 16 år, der kan lide at læse dystopier med samfundskritisk indhold.
Savannah holder til i en lade lidt uden for byen sammen med en flok gadebørn og sin kæreste, Enrico. Da hun en dag vender hjem fra Zorasse, finder hun laden udbrændt, og både gadebørnene og Enrico er døde. Hændelsen sender hende på flugt gennem et forkrøblet samfund, der klodblodigt slår uskyldige børn ihjel. Børn, der ingen rettigheder har. Heldigvis er der mennesker på Savannahs vej, der har modet til at hjælpe. Linda van Mieghem er en nederlandsk børne- og ungdomsforfatter. Dette er hendes første udgivelse på dansk.
Det er et samfundskritisk og dystopisk plot om et samfund, der slår statsløse børn ihjel. Bogen er tankevækkende, men desværre mister den pusten, og den manglende skarphed i historien, gør bogen lidt omstændelig og uklar i mælet. Sproget veksler mellem at være poetisk og lidt stift.
Bogen kan minde om dystopier som fx SangfuglenDen druknede soldat og Den druknede soldat, der også handler om overlevelse og identitet, dog med en anden indgangsvinkelBogen kan minde om dystopier som fx Sangfuglen og , der også handler om overlevelse og identitet, dog med en anden indgangsvinkel.