Herregården, bind 1 af 4 der udgives af Nationalmuseet og skrives af knap 30 historikere, hvoraf otte kommer til orde her, retter fokus mod danske herregårde og deres betydning for det danske samfund. Fra hirdmænd og riddere med den tids nu forgangne borge over adelens accept af kongemagt og enevælde i 1660, frem til en epokes ende med lensafløsningen i 1919. Knap 1000 år hvori adel og herremand indtog de mest toneangivende og fremmeste positioner i landet, politisk, juridisk, administrativt, kulturelt, landbohistorisk m.v. Et smukt layoutet og smukt illustreret bind skildrer herresædernes besiddere og de roller i samfundet som de i egen selvforståelse så sig som udøvere af, bærere af store byrder, men også garanter for dannelse, lærdom, samfundets beståen og dets drift. Siden skildres "godserne" med tilliggende jorder, gårde, fæstebønder m.v. for endelig at munde ud i et beskrivende afsnit om kilder og brug af disse. En anderledes tilgang end fx Danske slotte og herregårde, nærværende titel rækker nemlig udover hovedbygninger, biografi m.v. til fordel for en emnemæssig afdækning set i en omfattende samfundsmæssig kontekst. Det gøres kompetent, kvalitativt og så flot formidlende og favnende at alm. interesserede ikke-faghistorikere sagtens kan være med.