Books / nonfiction / erindringer

Herrens omveje er uransagelige


Description


Efter læsning af bogen "Andesbjergenes hemmelighed" rejste forfatteren i 1985 i sin søgen efter Sandheden til Peru for at søge optagelse i et kloster i Andesbjergene. Fysisk nedbrudt blev hun plejet i en norsk Luthermission derude og fandt Sandheden i kristendommen.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Birgitte Bornæs

d. 18. Dec. 2018

En meget usædvanlig 'omvendelsesbog', som p.g.a. forfatterens pesonlighed endda ikke helt bliver dét, men noget mere. YMP var i 1985 51 år og havde i lang tid søgt Sandheden i forskellige,også østerlandske, religioner. Da hun ved et tilfælde læste Andesbjergenes hemmelighed slog det hende, at det her omtalte kloster nord for Titicacasøen i Peru på grænsen til Bolivia måtte rumme densandhed hun søgte. Hun omsatte derfor i smug det jordiske gods hun disponerede over i sit langelandske ægteskab, og drog ligeledes i smug, karsk af sted med rygsæk og sovepose, for at finde detskjulte kloster. På turen modstod hun mange strabadser og uheld i det kolde, barske og uvejsomme terræn, men fik også mange glæder i kontakten med befolkningen. Hun endte fysisk nedbrudt i en norskLuthermission, hvor hun blev plejet, og endelig fandt den Sandhed, hun havde søgt. Bogen er overhovedet ikke litterær, men virker nærmest som et langt pragtfuldt brev fra den tante vi vist alle hari familien. Sætningerindledes eksempelvis ofte med: Nå - men jeg gik videre.., og der er endeløse opremsninger f.eks. med tal på inventar i lokaler, antallet af forskellige butikker i byerne, omomtaler af indkøb (røverkøb - pris opgivet), ligesom ortografien ikke i alle tilfælde er helt sikker. Alligevel skulle det ikke undre mig, om bogen blev et scoop, også uden for 'søgende' kredse. Etfantastisk menneske, som resolut omsætter sin søgen i handling, og oplever et eventyr som er helt usædvanligt, og ganske uimponeret og frit fra leveren indvier os i sine oplevelser.


The libraries' assessment

d. 2. June 2008

By

By

Hans Michelsen

d. 2. June 2008

Bogen skal læses som forfatterens personlige rejse mod sandheden og sekundært som en rejsebog fra Peru. Den henvender sig mest til lånere, der som forfatteren vil ud og finde det personlige, kristne engagement.

Forfatteren rejste hjemmefra uden at fortælle rejsemål eller varighed til nogen. Hun kom hjem mange måneder senere. Hun ville til Peru for at opsøge et kloster omtalt i Andesbjergenes hemmelighed, 1972, men klosteret eksisterer ikke. Syg og nedbrudt blev hun plejet i Den Norske Lutherske Mission og fandt dér sandheden i Jesus Kristus. Bogen skildrer så hendes rejse dels fysisk, men også åndeligt, hvor hun kom til klarhed over sin egen situation. Denne udgave er illustreret med fotografier fra nutidens Peru. Forfatteren er født 1934 og har holdt foredrag mange steder i landet.

Dette er bogens 3. udg. (1987, 2003), og en sammenligning med 1. udgave 1987 viser, at faktaoplysningerne om Peru ikke er revideret. Lydbogsudgaven er indlæst efter 1987-udgaven.

Bogen med den gode titel er en lige ud af landevejen skildring af en personlig rejse og læst på dét plan underholdes man godt, selvom de faktuelle oplysninger om Peru 1985 ikke kan være rigtige. Bogen skal heller ikke læses for de faktuelle oplysninger, men for at følge forfatteren på rejsen mod sandheden. Skriftbilledet er tydeligere og mere læsevenligt i den nye udgave, der er forsynet med farvefotos. Den nye udgave er forsynet med et ekstra forord og en efterskrift.


Kristeligt dagblad

d. 5. July 2008

By

d. 5. July 2008


Fyens stiftstidende

d. 2. Oct. 1987

By

By

Mogens Tverskov

d. 2. Oct. 1987


Jyllands-posten

d. 7. Aug. 1987

By

d. 7. Aug. 1987