"Med Asleep At The Wheel åbner Band Of Skulls deres tredje udspil Himalayan umanerligt medrivende. Et par riffhuggende akkorder slår tonen an, hvorefter det tunge skyts sættes ind i det psykedeliske omkvæd. Desværre er nummeret et af de få lyspunkter på et album, der vil rigtigt meget musikalsk, men ikke forstår at sætte noget aftryk, når spilletiden er rindet ud. Knæfaldet for de mange forbilleder fordærver et udtryk, som i forvejen er på slingrekurs".