Udkom første gang for 25 år siden i 1982 og udspiller sig ca. 12 år tidligere omkring 1970. Rammen om romanen er Vesterbro, nærmere bestemt området omkring og mellem Westend og Hovedbanegården, og alene for beskrivelserne af byen på det tidspunkt, er den værd at læse. Vi følger på skift den lidt pudsige frk. Andersen, den endnu mere pudsige Maria, hendes ikke mindre pudsige forældre og smertensbarnet Jonni, som Maria flytter sammen med for at slippe for forældrene og violinen, som hendes far har insisteret på, hun skulle spille, fra hun var ganske lille. Maria elsker Jonni, men Jonni er ikke hvad han giver sig ud for at være, og Maria tager efter bruddet med ham til Wales og besøger Anna, som er hippie og lever isoleret i kollektiv med den excentriske og, viser det sig senere, psykopatiske Fred og hans unge kone, der også hedder Anna. Hjemme igen møder Maria den iltre men kærlige John, som hun gifter sig spontant med. Gennem sine personer og deres skæbne giver KT et fascinerende billede af en tid præget af stærke modsætninger og opbrud. Et af hendes geniale greb er hendes nuancerede beskrivelser af dybt komplekse mennesker, der aldrig bliver tidstyper, men forbliver interessante og vedkommende også for 2007-læseren. Bybillederne er en stor del af romanen, der derfor stadig (mon ikke det også var tilfældet dengang i 1982?) især vil have stor appel til københavnerlæsere.