Bogen tager udgangspunkt i den kristne forestilling, at naturen, som den omgiver os, er et spejl af eller en vej til en højere natur, at Gud kan erkendes gennem sit skaberværk. Mortensen serpå forestillingen hos f.eks. Arrebo og Kingo, ser på dens udvikling i førromantikken (Ewald og Baggesen) og romantik/romantisme (hos Schack Staffeldt, Oehlenschlæger, Winther, Hauch og Heiberg), oghan følger den helt op til vor tid gennem J.P. Jacobsen, Johs.V. Jensen, Sophus Claussen, Bjørnvig, Inger Christensen, Malinowski til Søren Ulrik Thomsen - et flot tegnet udviklings- ellerafviklingsforløb. Her ses på konsekvenserne af, at naturen ses på med respekt som gudsskabt - men der er også et despektforhold i dette: man fastholder foragtenfor den 'lave' (eller ligefremsyndige natur), som man så farer ødelæggende hårdt frem imod, når det religiøse aspekt nedtones eller forlades. Mortensen inddrager også idehistorisk stof fra f.eks. Addison, Birke, Schiller,Darwin og Løgstrup i sin temalæsning,der er overbevisende litteraturhistorie og dækning af holdninger, der f.eks. får økologiske konsekvenser. Han nævner selv Thomas Bredsdorffs Digternes Natur;1975, som inspiration - og bogen er anvendelig f.eks. som dette også markante værk. Ret omfattende litteraturhenvisninger og noteapparat.