Hvem bliver den bedst klædte snemand i Frostby. Smelter Hr. Fnug af et stort bål? Og hvor fik hr. Hvid sine nye knapper fra? For 7-9-årige.
"Historier om snemænd" er en del af serien "Flachs - læs selv". I bogen er der tre forskellige historier. I den første historie bygger drengen Noah en snemand. Da han er færdig hjælper han naboen med at lave et stort bål. Næste dag er bålet væk, og der er fodspor i sneen hen til Noahs hus. Hvem har flyttet bålet? I den anden snemands historie møder man de to snemænd Snefyr og Ismand, som begge håber på at blive kåret til byens bedste snemand. I den sidste historie er snemanden Hr. Hvid ked af, at han ingen knapper har. Men da to tyve kommer forbi og gemmer 3 diamanter i ham, som knapper, vil han hellere undvære dem. Hvordan kommer han af med dem? Teksten er sat med stor skrift. Layoutet er kendt fra andre titler i serien. Bogen har lix 10,6.
Bogen har samme gode udstyrskvalitet som de øvrige titler i serien. En fin, let og vellykket bog med tre gode og sjove historier om snemænd. De sproglige virkemidler med talebobler og korte sætninger giver historien liv, og tegningerne giver en fin støtte til indholdet.
Bogen kan bedst sammenlignes med andre udgivelser i samme serie fx Historier om hundeDe tre bukkebruse eller De tre bukkebruseBogen kan bedst sammenlignes med andre udgivelser i samme serie fx Historier om hunde eller .