Film / nonfiction

History's secrets


Description


National Geographic undersøger sandheden bag nogle af verdenshistoriens største begivenheder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2011

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 13. Oct. 2011

Film, der vil kunne formidles til læsere af fx "Illustreret videnskab". Min erfaring fra biblioteksarbejdet siger, at film af denne type ikke låner sig selv ud, men absolut skal formidles.

Kassettens 3 discs består af 6 stk. 50 min's film, der emnemæssigt skyder med spredehagl. Emnerne er Dronning Elizabeth d. 1. af England, den russiske zar-familie Romanov, Adolf Hitlers endeligt, CIA's deltagelse i eksperimenter, månelandingen og UFO'erne (?) i New Mexico. Filmene går bagom de store begivenheder og belyser ubesvarede spørgsmål og konspirationsteorier. Filmene i sig selv er interessante nok, men som sagt spreder de sig emnemæssigt vidt. Kassettens omslag er sensationspræget stemplet "Top secret". Billedsiden består dels af historiske film, dels af dramatiserede rekonstruktioner af enkeltscener.

Er man interesseret i, hvad der skete med Hitlers lig efter selvmordet, findes der på bibliotekerne mange andre film i gruppe 91.93. Denne discs øvrige emner er det straks sværere at finde filmisk belyst.

Seks film, der hver forsøger at besvare spørgsmål om, præcis hvad der skete med zarfamilien, Hitlers lig osv. Emnerne spreder sig vidt, og min fornemmelse siger mig, at film af denne type skal formidles direkte.



Information and editions