Romanen er en fortsættelse af Rosinas piger, 1999. Som i den er den røde tråd reinkarnation og troen på skytsengle. I en velkomponeret form følger man dels den selvstændige Liv, 12 år, nu udskrevet efter en alvorlig rideulykke, dels den jævnaldrende og enerådige, adelige Tatiana, netop flygtet fra bolsjevikkerne til Danmark. Skytsenglen Rosina fører med mellemrum Livs bevidsthed ind i Tatianas verden. Da Liv besøger Skt. Petersborg har hun en stadig stigende fornemmelse af at hun har været der før. Ved bogens slutning ved Liv at hun var Tatiana i et tidligere liv. De to pigers stærke personligheder og problemer med at acceptere nye tilstande beskrives overbevisende, og det er med til at underbygge reinkarnationstanken. De personer, der omgiver dem, er svagere i beskrivelsen. Sproget flyder og fanger. Handlingen hænger fint sammen, de to historier afløser problemløst hinanden, for til slut at flette sammen. Spændingen holder sig til sidste side, også selvom noget virker lidt usandsynligt og konstrueret. Så hvad enten man er til reinkarnation eller ej, vil bogen fange læsere, mest piger, fra 11 år. Forsiden er i samme streg som første binds, der bør læses først selvom denne bog rummer tilbageblik og bagsideteksten giver et kort resume.