Selvom heste stadigvæk er udgangspunktet, foregår Hjem til mord ligesom flere af Francis' senere bøger ikke i et egentligt væddeløbsmiljø. En ung lovende veterinær kirurg må se sin karriereligge i ruiner efter en række uforklarlige dødsfald blandt patienterne. I desperation klynger han sig til bogens jeg-person, en ung ambassadefunktionær på orlov. Selvom sagen med et par rigtigemenneskemord udvikler sig til en politisag, er det alligevel til slut den unge diplomat, der med sin professionelle hjælpsomhed, reder trådende ud. Også denne gang maler Francis en række portrætteraf mennesker, der uden at være dybtborende stadig ligger langt fra det trivielle. Også miljøskildringen er fin, men Francis' egentlige styrke ligger mest i hans evne til at blande de enkelteelementer sammen til et produkt, der er ensartet og underholdende på et konstant højt niveau. Hjem til mord vil således hverken skuffe eller overraske Francis' store fanskare.