Af noterne til Erik Stinus' digtsamling fremgår det at flere af teksterne er udsprunget af konkrete begivenheder, bl. a. digtet, "Præsidenten har talt", som forfatteren i 1995 læste op uden for den franske ambassade. Kunsten og det politiske engagement har altid været forbundne størrelser hos ES. Dette er der også flere eksempler på i disse nye digte, men herudover også forsøg på at gå nye veje: dels en række prosadigte, hvor synsvinklen er barnets og dets forundrede og fordomsfrie blik på voksenverdenen, dels en lang, sammenhængende digtsuite, hvor ES gendigter én af kulturens centrale myter: Det gamle Testamentes beretning om Noahs Ark, som han ikke blot genfortæller, men også omfortolker, idet synsvinklen ikke er Noahs, patriarkens, men de "underste" i arken: Børnene og tjenestefolkene. Der er i nogle af teksterne en hang til det patetiske og selvhøjtidelige, men bedst er ES stadig der, hvor han tager udgangspunkt i det nære og konkrete: naturen og elementerne der følger deres egne suveræne mønstre under kulturens og historiens hastige forandring - som "et ur/ fra en anden verden".