Det er sen(ior)livets refleksioner, frustrationer og resignationer, der præger disse 30 korte komprimerede tekster, der formmæssigt ligger i grænselandet mellem det prosalyriske og kortprosaen. Starten angiver det: "Dagen uinteressant? kan man dømme dagen uinteressant? ja indtil man bemærker den hvordan den melder sig med et lille klemt en knirken en lysnen bag gardinet en harken et grynt et snork en rejsning en fyldt blære en smerte et minde en drøm(...)". De to indledende spørgsmålstegn er de eneste pausetegn i teksterne bortset fra de afsluttende punktummer, så teksterne bliver en lang ord- og associationskæde. De helt nært sansede og sanselige oplevelser og indtryk er udgangspunktet for tankespring- og kæder i alle retninger af den fortællende persons ydre og indre bevidsthed. Det rækker fra beskrivelser af fornemmelsen af de bare fødders kontakt med et køligt klinkegulv til forestilllingen om at kaste sig ud i de vildeste udskejelser. Umiskendeligt rifbjergsk med momenter af fandenivoldsk sproglig mod- og sammenstilling, men alligevel mere forsorent og længselsfuldt end så meget andet han har skrevet - og langt bedre, mere levende i bogens anden del end i førstedelens mere selvmedlidende granskninger.