Det er et dokument, der fortæller om inderlig kristentro og om en næsten nutidig kristen mystiker.
Porphyrios (1906-91) var græsk-ortodoks eneboer, munk og præst. Bogens første del er hans egen fortælling om sit liv, som det formede sig i overensstemmelse med en lang kristen tradition fra 400-tallet eller før. Som 12-årig fattig, næsten analfabet brød han op fra sin familie, fulgte sit kald og søgte at blive munk hos eneboerne på Athosbjerget. Det var en vej fuld af vanskeligheder, som han fuld af glæde og taknemmelighed med årene overvandt. Det, han kalder klarsynets gave, kom også til ham. Han kom som voksen til at spille en væsentlig rolle i det kirkelige liv i sit land bl.a. som præst i Athen, inden han som gammel var med til at danne et nyt klosterfællesskab. Efter eget ønske endte han sine dage i en eneboerhytte på Athosbjerget. Bogens anden del indeholder Porphyrios' tanker om en række emner som kirken, bøn, munkelivet, bodens mysterium, næstekærlighed, sygdom og klarsynets gave. Bogen er oversat af cand.mag., cand.theol og sognepræst, Marianne Serup Boesen. Sproget er letlæst, og ofte er det medrivende med dejlige beskrivelser af den omgivende natur.
Dette er den første oversættelse af Porphyrios' skrifter til dansk. Der findes ikke andre bøger om ham på dansk. Måske vil nogle læsere af Hildegard også læse denne beretning med interesse.
En kristen mystiker, der beretter i et dagligdags sprog. Her er medrivende skildringer af kristenlivet set som Guds skaberværk.