Books / fiction for children / fantasy

Højmagi


Description


Fantasy. Sonea får nogle bøger af Akkarin, som med ét gør op med alt, hvad hun tidligere har lært, og hun konfronteres med nye spørgsmål: Er den sorte magi gennemført ond? Er Akkarin? Og er troldmandsakademiet i virkeligheden så sikkert, som alle tror?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Vera Jensen

2008

Bogen henvender sig til unge fra 12 år, og den kan også læses af voksne fantasylæsere. Den er femte bind i en serie på ialt seks bind. For at få udbytte af bogen, skal man have læst de tidligere bind.

Forfatteren har skrevet adskillige værker i fantasygenren. Denne serie indeholder ikke lange "quests", drager, elvere og dværge, men den handler mere om mennesker og deres forhold til og ansvar over for magi og udøvelsen heraf. I denne serie følger vi den unge pige Sonea, der fra fattige kår kommer til ære og værdighed på et troldmandsakademi, hvor hun qua sine særlige evner bliver uddannet til en magtfuld og prestigefyldt position i samfundet som troldmand. I dette bind begynder tingene at gå skævt for Sonea, og vi forlader hende, da hun sammen med sin mentor, den højtstående troldmand Akkarin netop er blevet landsforvist for at have brugt højmagi, som er en anden betegnelse for sort magi. En velskrevet, intrigefyldt og kompleks fantasy i den absolut bedste ende af genren. God, fængende og "magisk" forside.

Bogen vil interessere læsere, der holder af den fantasytype, der omhandler livet på en troldmandsskole. Her tænkes på Rowlings Harry Potter-serie, Tamora Pierces tetralogi Spiralcirklens tempel samt Jesper Ejsings Jarvis - troldmandens lærling, 2005.

Intelligent fantasy for unge og voksne.