Books / fiction for children / noveller

Hønselortebænken


Description


Udgivet i forbindelse med FN's Børnekonventions 20-års jubilæum.

På Hønsebænken i haven sidder bedstefar og fortæller uhyggelige og blodige historier, men de ender altid godt. Historierne handler om dyr, men de handler også om hvordan vi mennesker behandler hinanden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2009

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 20. Nov. 2009

Bogen er bedst egnet til oplæsning og uddybende samtale for børn fra 6 år. Titlen og for- og bagside er appellerende og skal nok vække nysgerrighed.

Bogen er udgivet i anledning af 20 året for FN's Børnekonvention. Rammefortællingen er bedstefars have med den sælsomme Hønsebænk lavet af skibstømmer. I bænken bor havens ånd, og når bedstefar sidder på bænken inspireres han til at fortælle uhyggelige og ofte blodige historier, men de ender altid godt. De 8 historier handler om dyrene i og omkring haven, men de handler også om hvordan vi mennesker behandler hinanden. Mobning, venskab, grådighed, forfølgelse og udstødelse er nogle af temaerne i fortællingerne. Bogen er velskrevet, tankevækkende og gribende - man kan let knibe en tåre undervejs. Illustrationerne er flotte og farverige akvareller, der understreger bogens univers. Bagerst i bogen findes en blodig hvid fjer, en artefakt fra én af historierne.

Forfatteren har tidligere skrevet bogen Alle folks sol, som er en påmindelse om og tydeliggørelse af FN's menneskerettighedserklærings artikel om, at alle mennesker er lige i værdighed og rettigheder.

Oplæsningsbog med fortællinger om dyr, men som indirekte handler om hvordan vi mennesker behandler hinanden. Velskrevet, tankevækkende og dialogskabende med flotte akvareller.