For unge og især voksne tegneserielæsere.
Arthur Conan Doyle lod i slutningen af 1891 sin mesterdetektiv, Sherlock Holmes, lide druknedøden ved Reichenbachvandfaldet, og det tog Doyles læsere knapt så pænt. En årrække senere genoplivede Doyle Holmes, og det er årene imellem Holmes' død og genopstandelse, som de to tegneserieskabere bag denne udgivelse leger med. Selvom serien bærer titlen Holmes, er det i stedet en serie om Watson, der forsøger at komme til bunds i sagen om Holmes' død. Ikke alt er, som det giver sig ud for at være, og måske var Holmes ikke det menneske, som Watson troede, at han var. Der pilles ved myten om Holmes, og på mange måder er der tale om en slags påbegyndt dekonstruktion af Doyles serie. Der sættes spørgsmålstegn ved alt fra Watsons troværdighed som fortæller til Holmes sindstilstand. Historien fortsætter i næste bind, så vi må vente lidt med forløsningen. Narrativet glider fint fremad, og forfatteren har tydeligvis et godt kendskab til Sherlock Holmes. Tegnestilen er realistisk med hovedsageligt grå toner i farvelægningen, hvilket maler det victorianske London i et passende skær af tåge og mystik.
Alan Moore var ude i en lignende London-victoriansk dekonstruktion med sin mesterlige From Hell : et victoriansk melodrama, imens tegnestilen og især farvelægningen bedst kan sammenlignes med de senere værker af belgiske Hermann.
Et fint første album i en ny krimiserie for modne læsere. Der er fin overensstemmelse imellem historie og tegninger.