Tegneserien Homo metropolis er for voksne yndere af satiriske tegneserier.
Trofaste læsere af Politiken vil nikke genkendende til indholdet i den nye samling Homo metropolis-striber fra årene 2010-2012. Efter en pause på 6 år vendte Nikoline Werdelin i 2010 tilbage til serien og genoptog sin kærlige hudfletning af mere eller mindre almindelige menneskers mere eller mindre ualmindelige hverdag. Werdelin tager ofte udgangspunkt i et vendepunkt eller en krisesituation i nogle personers liv og følger de involveredes reaktioner op til og under krisen. Derefter må de selv klare problemerne. Der kan være noget klinisk observerende over forfatterens dissekering af de stakkels forsøgspersoner, men som oftest har hun forståelse for, hvorfor de handler, som de gør. Læst i ét stræk danner de 17 beretninger fra vidt forskellige dele af samfundet en bred skildring af et land i hastig forandring - og ikke altid til det bedre. Men i Werdelins stilsikre streg fremtræder danmarksbilledet dog ikke uden håb for fremtiden.
Satiren i Homo metropolis er skarpere og mere ubarmhjertig end den venlige satire i en sædeskildring som Poeten og Lillemor, og samtidig mindre grov og mindre vulgær end løjerne i en serie som Og det var Danmark.
Handlingen i Homo metropolis-episoderne slutter næsten altid åbent, og forløbene kan undertiden forekomme noget uforløste. Men serien er i dag en institution inden for danske satireserier, og den nye samling lever fint op til forgængernes kvalitetsniveau.