Mindre sarte unge og voksne vil kunne nyde Wulffmorgenthaler.
Efter ca. 4000 striber formår parret Wulff og Morgenthaler stadig at bringe sindene i kog blandt Politikens læsere. Det tager de selv som et udtryk for, at de i hvert fald må gøre et eller andet rigtigt, og det er denne læser enig i. Sort humor og satire trives dårligt sammen med venlig tandløshed, så det er godt, at parret fortsat er parat til at prøve grænser af i forhold til den gode smag - også selv om de risikerer at slå nogle skæve og forarge et par læsere undervejs. De 1000 striber i det foreliggende udvalg kommer godt rundt om parrets foretrukne emner og genrer - lige fra den mest platte pubertetshumor til den mest sofistikerede satire. Samt alt det ind imellem. Det kan naturligvis altid diskuteres, om de 1000 udvalgte striber nu også er parrets absolutte toppræstationer, men en del af mine personlige favoritter er da heldigvis med i bogen. Og "den bedste Wulffmorgenthaler-joke nogensinde" er helt sikkert et af parrets fineste pletskud gennem tiderne.
Wulffmorgenthaler nedstammer i lige linje fra Gary Larsons vittighedstegninger, men serien har i tidens løb fundet sit eget udtryk. Svenske Niklas Eriksson, tyske Martin Perscheid og amerikanske Dan Piraro er blandt de mange tegnere, der dyrker nogenlunde den samme form for humor som Wulff og Morgenthalers crazyhumor.
1000 af Wulff og Morgenthalers mest vanvittige påfund samlet i et flot farvealbum med 4 striber pr. side - min sjæl, hvad vil du mere?.