Sjov og lærerig faktabog om 13 forskellige fuglearter, der har nogle moves udover det sædvanlige. Til dyreinteresserede børn fra 6-9 år - og også oplagt til emnearbejde i indskolingen.
De fleste fugle kan flyve, og enkelte har tillige udviklet nogle ganske overraskende måder at bevæge sig på, der hjælper dem, når de fx skal undslippe farer, fange mad eller tiltrække en mage. Mød fx adeliepingvinen, der sparer på energien ved at kælke afsted på sin mave, eller svømmesneppen, der ved at snurre rundt i vandet kan lave en hvirvelstrøm, der suger de små dyr op til overfladen. Den papegøjelignende kakapo kan faktisk slet ikke flyve, men til gengæld klatre, mens fasanbladhønen nærmest ser ud som om, den går på vandet, når den med sine lange tæer træder henover de blade, der ligger på overfladen. Den canadiske forfatter har udgivet flere børnebøger, men indtil nu er blot Og vinderen er - udkommet på dansk.
Yderst vellykket og informativ bog, der formidler i øjenhøjde. De tegnede illustrationer af fuglene og deres omgivelser synes naturtro, med smukke og realistiske detaljer, dog med et lille, klædeligt strejf af noget humoristisk og finurligt i fuglenes udtryk.
Eventyrlige dyrDen store bog om fugle omhandler forskellige dyrearter, herunder fugle, der har udviklet ganske særlige evner. Er det specifikt fugle, du vil vide mere om, kan Den store bog om fugle anbefalesEventyrlige dyr omhandler forskellige dyrearter, herunder fugle, der har udviklet ganske særlige evner. Er det specifikt fugle, du vil vide mere om, kan anbefales.