Hop, hop, hop : digte

Veloplagte digte i et enkelt og stemningsskabende sprog om glæden ved nuet og livet i alle dets (h)op- og nedture. For læsere af dansk lyrik.

Der er både længere causerende digte med erindringer fra barndom/ungdom, korte digte med humor om eksistens, sanselige kærlighedsdigte og associationer over hverdagens gøremål og omverden. Hop er omdrejningspunktet i mange af digtene, både de små og store spring igennem et langt liv, og de situationer, hvor man både kan hoppe i, hoppe fra, hoppe ind, hoppe på og hoppe af. I det første digt skal vi hoppe med begge ben opad og fremad, og i det sidste digt må digteren erkende, at døden ikke længere kan rende og hoppe: "så er du død/så er det sagt.".

Livsbekræftende poesi, der hylder hverdagens små glæder og store øjeblikke, og forholder sig til livets efterår med afslutningen lige rundt om hjørnet. Især de kortere billeddannende digte er præcise og rørende: "du trækker vejret/jeg lægger nakken tilbage" og "jeg går til brevkassen/ude ved vejen/efter avisen inden døden" og "mens kloden hopper/i hop/rundt om solen/hopper hopper hopper/hele galaxen/hop efter hop" og ungdommelig kådhed og erotik præcist billedliggjort her: "hånden ryster/i mørket/bh'en flyver/gennem værelset". Fortælleglæden er intakt og sprudlende hos Sten Kaalø uagtet de mange udgivelser før denne, som sagt i digtet OKKEJA: "vejen er ensrettet/den fører kun frem/og aldrig tilbage".

Andre digtere, der beskriver hverdagens små mirakler er fx Pia Tafdrup og Henrik Nordbrandt.

Læs hele vurderingen