Books / fiction / roman

Hovedjægeren


Description


På et psykiatrisk hospital i Toronto sker der mystiske ting koncentreret omkring overlægen Rupert Kurtz, som af en skizofren kvindelig bibliotekar er blevet sluppet ud af romanen "Mørkets hjerte" ved en fejltagelse. Heldigvis kommer andre af verdenslitteraturens hovedpersoner hende til hjælp.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 1999

By

By

Per Månson

d. 31. Aug. 1999

Denne bog af forfatteren til Pianomandens datter, 1977, udkom i Canada i 1993, så den kan ikke være inspireret af von Triers Riget, selv om mange ingredienser er de samme. Hovedjægeren foregår mestendels på et stort psykiatrisk hospital, hvor der sker mystiske ting, ånder af døde børn manes frem og der er læger med lig i lasten. Bogen her mangler dog absolut den von Trierske humor. Titlen hentyder til den onde hovedperson, overlægen Kuntz, som en skizofren bibliotekar mener at have sluppet ud fra Joseph Conrads Mørkets hjerte. Som i denne dukker der også her en Marlowe op, der langt om længe får bugt med ondskaben. Undervejs kommer vi bl.a. omkring sære forsøg og seksuel udnyttelse af børn, kulminerende i snuff-fotos. Når først sammenhængen/meningen går op for læseren (hvilket for mig tog langt over halvdelen af bogen) er det en flot komponeret og spændende roman, men indtil da er det en meget forvirrende læseoplevelse, hvor øjnene skal holdes på stilke og hjernen klar. Det er svært at sætte en målgruppe på, da romanen kommer meget vidt omkring med mange temaer: magtmisbrug, fremtidspessimisme, børnesex, psykiske sygdomme, overklassens dekadente liv osv. – alt sammen med litterære referencer til klassikerne.


Graf

Nr. 5 (1999)

By

By

Helena Patricia Nordtorp Jørgensen

Nr. 5 (1999)