115 korte kapitler danner tilsammen et langt essay, hvor forfatteren Carsten Jensen argumenterer for, at vi ser flygtningen som et menneske, der er nødsaget til at tage et hovedspring ud i uvisheden - ofte med livet som indsats. Et personligt og passioneret indlæg i flygtningedebatten henvendt til politikere og alle borgere, der interesserer sig for samfundet og deres medmennesker.
Flygtninge bliver ofte beskrevet som en anonym masse i den offentlige debat. Men ingen er født som flygtning, men som et menneske. Carsten Jensen bruger sine personlige oplevelser fra sit journalistiske virke i mange egne af verden til at sætte flygtningebegrebet under en menneskelig lup. Han anvender sit store litterære kendskab til at rammesætte et humanistisk syn på et problem, der som oftest præges af en politisk og økonomisk retorik. Han sætter navne på fra den afghanske Zabi, der har fået afslag på asyl til fodboldspilleren Nadia Nadim. Han beskriver hverdagsdemokraterne fra en gymnasierektor i Nyborg til varehuschefen i Føtex, der nægtede at lade en kunde få opfyldt ønsket om blive betjent af en kvinde uden tørklæde.
Det er en anderledes måde at tilgå og forholde sig til flygtningesituationen på. Det er både en kulturhistorisk og humanistisk forståelsesramme, som den altid velskrivende forfatter præsenterer os for her.
Der er mange debatbøger om emnet. Integration i serien "Tænkepauser" er et af de nyere bud, men CJ har en essayistisk form, der gør bogen særlig.