Det er ikke en bog for yndere af Kiddes mere gakkede univers, men for læsere af underfundige romaner og måske en svaghed for islandsk litteratur.
Kidde har stort set boltret sig i alle genrer, her er det den mere alvorlige, selvom der absolut er en humoristisk undertone. Hr. Dicht er en misforstået poet, der endnu ikke har fået Nobelprisen, hvilket selve Gud må være skyld i. Sammen med den jordnære fru Dicht drager han på en litterær pilgrimsfærd til Island, hvor et besøg i Haldor Laxness' hjem må kunne give den endelige inspiration. Fruen bakser den gamle røde Opel Corsa rundt blandt mobilhomes, firhjulstrækkere og andet fyldt med iriterende turister, mens forfatterens intentioner om at få læseren til bare at få lidt sympati med hr. Dicht smuldrer totalt. Mellem historien er der større eller mindre citater af Laxness og nyere islandske forfattere og kommenterende digte fra hr Dichts hånd, næsten i norrøn stil.
Som nævnt adskiller bogen sig en del fra Kiddes øvrige produktion, men hans eminente sprogbeherskelse går igen, ikke mindst i de indlagte digte.
En finurlig og skæv roman, som især skal nydes for sit gode sprog.