En tur ned af mindernes boulevard med det danske fodboldlandsholds trøjer. Bogen er oplagt som optakt til VM i Rusland 2018 og kan læses af alle med passion for landsholdsfodbold.
DBU og Hummel har haft en mangeårig kontrakt om det danske fodboldlandsholds trøjer, og denne bog tager læseren med på et tilbageblik fra de første trøjer i 1970'erne. Bogen følger landsholdet helt frem til i dag og viser de trøjer, holdet skal spille i til VM i Rusland 2018. Forordet fortæller kort, hvordan kontrakten kom i stand, og hvordan Hummel som virksomhed klarede skærene gennem krisen i 1990'erne. Herefter er bogen opdelt i årstal, der markerer forskellige designs af trøjer. Der lægges ud med 1979, hvor der er fokus på den klassiske Hummel trøje med vinkler og hvid krave. Bogen viser også landsholdets vej til VM i 2018. Ved hver periode fortælles anekdoter om landsholdet, trøjernes historie og forskellige varianter af trøjerne. Bogen er rigt illustreret med fotos af landsholdstrøjer gennem tiden.
Meget flot bog, der viser alle landsholdstrøjer fra 1979, med undtagelse af Adidas-tiden. Der er mange gode anekdoter, og der er selvfølgelig vægt på de store præstationer såsom EM 1992 og Laudrup brødrenes afskedskamp i VM matchen mod Brasilien i 1998.
En gennemgang af det danske fodboldlandsholdshistorie finder man også i LandsholdetHistorien om holdene - VM 2018, og helt aktuel er Historien om holdene - VM 2018En gennemgang af det danske fodboldlandsholdshistorie finder man også i Landsholdet, og helt aktuel er .