Solid helflugter af portrætbog, hvor fodboldnørden Nikolaj Steen Møller til stor fornøjelse for alle fodboldinteresserede vælger 23 danske fodboldspillere til den historisk ultimative VM-trup.
De 23 portrætter er valgt blandt danske landsholdspillere fra 1979 til 2018. Fra Piontek til Hareide ved VM 2018. I forordet fortæller Allan Simonsen om, hvorfor det at trække i den danske landsholdsdragt er noget helt specielt: "For mig personligt har det altid været en drøm. Det hold har fyldt meget for mig - lige siden jeg var knægt". Om de 23 portrætter skriver forfatteren: "Denne bog er ikke resultat af 23 portrætinterviews. Den er skabt med lige dele god hukommelse og flittige opslag". Her står målmænd som Ole Qvist, Peter Schmeichel og Thomas Sørensen. Forsvarskæmper som Ivan Nielsen, Daniel Agger og Lars Olsen. På midtbanen er Søren Lerby, Frank Arnesen og Christian Eriksen. Og i angrebet målfarlige Preben Elkjær, Michael Laudrup og Jon Dahl Tomasson. Med i truppen er fx også Per Røntved, der var aktiv fra 1970 til 1982. Han var første landsholdspiller, som opnåede 75 kampe.
Underholdende tur ned af "Memory Lane" for alle som fra tribunen, sidelinjen eller fra sofaen har råbt højt hurra, når landsholdet scorer og indimellem præsterer det magiske umulige som fx ved EM i 1992.
Om landsholdet frem til 2006 er der Landsholdet.