Denne bog henvender sig til børn, der skal have hund, eller som har fået. Den fortæller lidt om hunderacernes former og størrelse, om vigtigheden af at få en hund, der passer til familien, om udstyr, mad, pasning, opførsel, sygdom osv. Bagest er der et afsnit om nogle berømte hunde samt en lille ordforklaring. På hvert opslag behandles et emne. Teksten er sat med ret store typer, og der findes mange skarpe farvefotos samt tegninger i humoristisk stil. Bogen henvender sig til børn, der gerne vil have en kortfattet, uhøjtidelig og morsom orientering om hundehold. Til oplæsning/samtale. Selvlæsning fra 3. klassetrin. Blandt andre bøger til målgruppen kan nævnes Mark Evans Min hund (1993) med undertitlen Sådan passer du dit kæledyr, der har et tilsvarende indhold, og Bent B. Nielsens Hunde (1996) i serien De små fagbøger.