Louis Jensen fortætter sine forunderlige 100-historie-forællinger. Som små prosadigte står de i firkant efter firkant og ligesom det sker med mennesker, dukker der også en trekantet op som nægter at være firkantet, selvom den har skrevet under! Men titlens løfte holder, for sidst er en historie helt uden for nummer. Louis Jensen har en helt særlig kærlighed for sproget. Han fanger på den ene side børns egen måde at fortælle historier på, og samtidig rykker han ved absurditeter, store og små følelser, lykke og sorg med elementer helt tæt på børns skabende fantasiverden. Historierne er befolket af prinser og konger, tidsankre, alfabetryttere og ture op og ned ad ordenes bakker. Han tager aldersmæssigt fat der hvor Halfdans rim & remser "holder op" og åbner nye låger i sprogets verden. Og ligesom Halfdans børnerim er tidløse og universelle, er hans historier det også. Men ingen historier uden Lilian Brøgger hvis dobbeltsidede blågrå/sorte illustrationer hver præsenterer 10 historier. Hendes udtryk er efterhånden helt surrealistisk og tegningerne lever næsten deres eget liv. Og historierne, ja, dem har Louis Jensen lånt fra en skrivefinger, og alle fingeraftrykkene står som figurer på omslaget, som små løfter om noget helt særligt.