Books / fiction / digte

Hurtigere end lyset


Description


Digte om mennesker fra en anden tid, hvor nutiden synes meget langt fremme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2014

By

By

Allan Thomsen Volhøj

d. 8. Sep. 2014

Til læsere interesseret i amerikansk kultur fremstillet poetisk. En samling digte om mennesker fra en anden tid, hvor nutiden synes meget langt fremme.

Selvom mennesket ikke er beslægtet med dinosaurerne, så findes der mennesker iblandt os, der sidder fast i en anden tid. Det er mennesker, der har det umådeligt svært i vores moderne verden, hvor tingene går hurtigere og hurtigere. Det er sådanne personer, man kan møde i denne digtsamling af amerikanske Marilyn Nelson. Digtesamlingen er en opsamling med et udvalg af digte fra Nelsons karriere fra 1978 og frem til 2014. Nelson viser os i digtsamlingen glimt af mennesker, der stædigt holder fast i en tid der var engang. Det er tydeligt, at Nelson nærer en stor sympati for de mennesker, hun skildrer, men som dansker er nogle af emnerne meget fremmede, i USA er der fx meget stærke følelser forbundet med våbenlovgivningen. Det gør, at man man skal have en del indsigt i amerikanske forhold, for at få fuldt udbytte af bogen. Marilyn Nelson er født i 1946, og har flere amerikanske udgivelser bag sig, dette er hendes første på dansk. Bogen er meget lille, 16 x 10 cm, det kan give problemer i håndteringen.

Nelson kan anbefales til dem, der læser andre afroamerikanske digtere som Maya Angelou og Lucille Clifton, dog uden at Nelson kommer op på samme niveau.

En fin bog der dog spiller på en referenceramme, der ligger et stykke fra den danske.