Husbestyrerindernes historie er et overset stykke kvindehistorie, der her er fortalt både levende og spændende. Fortællingerne om dem vil interessere den ældre generation, der kan huske dem, men de har også værdi som endnu en værdifuld brik til kvindernes historie og om den sociale udvikling generelt.
Bag overskriften "Husbestyrerinde søges.." gemte sig ofte dramaer om sygdom og død. Husbestyrerinderne var en slags brandslukkere for en mand, der blev alene med sine børn. For ugifte kvinder eller for kvinder, der havde fået børn uden for ægteskabet, var det en mulighed for en selvstændig karriere. Forfatteren, der er journalist, har sat tilværelsen for husbestyrerinderne i det 20. årh. ind i en kultur- og socialhistorisk sammenhæng. De ni personlige beretninger er fra både by og land og fortæller om de forskellige typer af husbestyrerinder, alt efter om det var på de store herregårde, det fine hjem i Gentofte eller et mere ydmygt husmandssted. Op til 60 år har nogle af dem arbejdet hos en familie. Tiden bliver sat i relief ved at der på særskilte sider fortælles om Mødrehjælpen, husholdningsforeninger, vask og madlavning, hattedamer mv.
Den minder en del, men er mindre i omfang, om den populære P.F. Laneth: Lillys Danmarkshistorie, 2006.
De fine sort-hvide fotografier supplerer en ualmindelig levende beskrevet historie om husbestyrerinders vilkår og tilværelse i det 20. årh.