Books / fiction for children

Hvad er det, der rumler i min mave?


Description


Billedbog. Peter Plys har en mave der rumler. Han spørger vennerne om de ved hvad det kan være, men de oplever alle andre signaler fra deres kroppe. For eksempel æslet der gaber, fordi han er søvnig, og Peters mave der rumler, fordi han er sulten. Bagerst opgave som barn og voksen kan løse sammen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

To billedbøger med Peter Plys og universet i Disneys udgave af det, der bruges til, if. bagsideteksten, at tage udgangspunkt i de spørgsmål nysgerrige børn stiller til verden. I Hvad er det, der rumler i min mave? tages der udgangspunkt i de signaler vores krop sender os fx med lyde. Peter Plys har en mave, der rumler. Han spørger vennerne, om de ved hvad det kan være, men de oplever alle andre signaler fra deres kroppe. Æsel gaber, fordi han er søvnig, og Peters mave rumler fordi han er sulten. I Hvordan hopper du så højt? ser Peter og vennerne på de andre dyr, og hvad de gør. De følger blandt andet frøen, der hopper og æslet, der bærer meget, og de laver et skema, hvor de også kan tegne, hvad dyrene er gode til. Tigerdyret tegner et hjerte under Peter. Illustrationerne er i den vanlige farveglade tegnestil der hører til Disney's version af Peter Plys. Formatet er kvadratisk. Sproget er mundret og jovialt. Bagest i hver bog er der opgaver til voksne og børn, der udbygger begreber i historien. Bøgerne fungerer rimeligt, og kan nok bedst bruges i voksen til barn situationer med små grupper eller et enkelt barn. Bøgerne kan bruges af børn fra 5 år. Forsiderne passer til indhold. Bagsideteksterne er næsten enslydende og repræsenterer først og fremmest bøgernes koncept.



Information and editions