Bogen henvender sig til læsere, der søger viden om, hvad historie er. Den kan bruges af generelt interesserede, af studiekredse og til undervisningsbrug.
Historie forstås som brug af fortiden til et bestemt formål. Fremstillingen tager afsæt i den historieforståelse, B.E. Jensen udfoldede i Historie - livsverden og fag, men i nærværende bog rettes opmærksomheden mod de former for historie, der livs-og samfundshistorisk udgør de fremherskende former for historie. Det kan være erindringssted som fx 9/11, som bruges som case i bogen. Det kan være et mindesmærke eller et identitetsarbejde. Jensen benytter både kendte og nye begreber. I analysen arbejdes med aktørhistorie og observatørhistorie, læghistorie og faghistorie, pragmatisk og lærd historie og identitetsnær og identitetsneutral historie. Disse begrebspar eksemplificeres ved brug af mange eksempler og litteraturhenvisninger. Jensen er lektor i historie og historiedidaktik.
Se også fx H.P.Clausen Hvad er historie, 1999 og for faghistoriens vedkommende Kristian Erslev Historisk teknik, 1987.
Bogens historiedefinition er, at historie er hvad historie bruges til. Denne interessante og anderledes bog er mere end blot en gennemgang af videnskabsfagets metode. Det spændende er, at der ses nærmere på, hvordan mennesker i en bestemt sammenhæng benytter fortidsbrug, som de mener passer bedst ind i den foreliggende situation. Det er en god introduktion til, hvorledes fortid bliver brugt i et nutidigt vestligt samfund.