Books / nonfiction

Hvad må politiet?


Description


En overskuelig præsentation af de borgerlige rettigheder og pligter - så borgerne i Danmark, med forfatterens ord, kan undgå en uhensigtsmæssig og urimelig behandling i politiets varetægt. En "juridisk førstehjælpspakke" i det meget muligt "overrumplende møde" med politiet. Førstehjælpspakkemetaforen tages alvorligt i bogen, hvis sprog, tematik og tænkning er bygget op over netop det, førstehjælp er til for: "akut behandling" (side 9), altså en form for skadesbekæmpelse. Dermed får bogen fra starten af en udpræget polemisk vinkel. Forfatteren udtrykker allerede på side 10, at det er gået tilbage for retssikkerheden, og slår fast, at det er en "fordel for politiet og anklagemyndigheden, at det er vanskeligt for den almindelige borger at finde rundt i reglerne". Dette udsagn finder denne anmelder dybt problematisk, da det står uimodsagt og udokumenteret. I afsnittet om politivold skriver forfatteren, at "det kan forekomme, at politiet optræder direkte venligt under en anholdelse, men det åbner for en mistanke om, at venligheden er påtaget som et led i politiets bestræbelser for at fremlokke en tilståelse".
Bogen skal altså læses med meget aktive og kritiske briller, hvis den, som forfatteren foreslår det, anvendes i samfundsfag i udskolingen. I enhver klasse vil der sidde elever med personlig interesse for netop deres rettigheder i mødet med politiet - hvilket gør forfatterens arbejde interessant - men den direkte konfrontatoriske beskrivelse af politiets myndighedsudøvelse er problematisk, da den ikke underbygges og derfor risikerer at skabe en øget negativ og nuanceløs diskurs.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. June 2010

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 2. June 2010

For læsere, der søger indsigt i politiets rolle i samfundet som lovens direkte håndhævere. Dog mest nyttig som nem tilgængelig håndbog eller opslagsbog. Brugbar til skoleopgaver fra og med højeste folkeskoleniveau.

Forfatteren, Michael Bjørn Hansen, er advokat med speciale i straffesager. Iklædt samme fornuftige pædagogiske struktur, fx konsekvent brug af letgenkendelige symboler, som i de mange andre bøger i serien Ret & rimeligt, skriver MBH her en tilgængelig opslagsbog og forbrugervejledning, når det gælder en borgers kontakt med politiet. Alt sammen summer op til svaret på spørgsmålet i bogens titel Hvad må politiet? Bogens emner er fx politiets rolle, politiets opgaver, politiets indgreb og magtanvendelse. Desuden giver bogen et indblik i politiets arbejdsmetoder fx under en efterforskning. Den redegør for forskellige mulige tvangsindgreb, fx ransagning eller beslaglæggelse. Og gennemgår emner som anholdelse, tiltale og endelig klage- og erstatningsmuligheder. Bogen har en hjemmeside, www.hvadmåpolitiet.dk, hvor man kan finde opdateringer af bogens oplysninger. Med litteraturliste.

Ikke andre lignende forbrugervejledninger for borgeren i mødet med og omgangen med politiet. En større egentlig teoretisk og historisk gennemgang af politiets rolle finder man i Stevnsborgs Politi 1682-2007.

Nyttig og nem tilgængelig guide for alle der på den ene eller anden måde kommer i kontakt med politiet som myndighed. Bør findes på de fleste biblioteker som en nyttig opslagsbog.


Weekendavisen

d. 30. July 2010

By

By

Leif Blædel

d. 30. July 2010