Books / fiction for children

Hvadforénsaurussen


Description


Billedbog. Et lille væsen, en Hvadforénsaurus, udklækkes af et æg helt alene ude i sumpen. Hvor er hans mor? Han drager ud på en farefuld rejse for at finde hende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Mar. 2012

By

By

Marianne Agger

d. 19. Mar. 2012

Billedbog om en lille "Hvadforénsaurus" for børn fra 3 år, der handler om en søgen efter stedet, man hører hjemme. Den søde forside og spændende bagsidetekst skal nok sikre den udlån.

Engelske Mitton har skrevet en del børnebøger, men kun to af hans bøger om Sidse Kanin er oversat til dansk. Ayto har illustreret mange billedbøger bl.a. Andreaes bøger om Kaptajn Finn. Hvadforénsaurussen er et lille væsen, der udklækkes helt alene ude i sumpen. Hvor er hans familie? Den må han ud og lede efter. Han spørger alle dinosaurerne, han møder på sin vej, om de er hans mor, men ingen vil kendes ved ham. Han vandrer gennem ørkener, sumpe, sletter og kommer til verdens ende, imens han vokser sig større. Til sidst ser han en hule på et bjerg. Mon hans mor er der? Det er hun, og det viser sig, at han i virkeligheden er en drage. En lille fortælling om at finde hjem efter en farefuld færd. Teksten er rytmisk og rimende. Den er sjov at læse op, og forskellige tekststørrelser hjælper med at lave den rette stemning. Illustrationerne er charmerende og illustrerer fint det lille væsen i den store verden blandt kæmpe dyr. Forskellige teknikker og skønne farver gør tegningerne til en fornøjelse at kigge på.

Man kan aldrig få for mange bøger om dinosaurer og drager. Nogle er mere faglige end denne, og andre fortæller også bare en sød historie som fx Gotthardts Gumle, Fumle og Rumle - de tre små dinoer.

Kær bog, der kan give en lille følelse af spænding i de smås maver.



Information and editions