Det kendte folkeeventyr om tre brødre, der på skift ansættes hos en trold. Ved ansættelsen aftales, at den der bliver først vred - trolden eller drengen - skal have skåret en rem af sin bug ogsin bag. Naturligvis er det den yngste, der trods sin enfoldighed, snyder trolden og vender hjem med posen fuld af penge. Eventyret rummer så megen spænding, humor og gys, så det kan tilfredsstilleselv de barskeste blandt de 9-10-årige, som er målgruppen for denne gule Dingo. Historien er tidligere udkommet i letlæsningsudgaver fortalt dels af Jørgen Liljensøe og dels af Ole Thestrup. Alleudgaver har orddelinger, korte sætninger og en åben skrift, men denne udgave adskiller sig fra de tidligere ved at være opdelt i mange super-korte kapitler. Den egentlige fornyelse ligger dog iPeter Madsens sprudlende farvelagte tegninger - hvor trolden er stor og mægtig, og Tosse-Hans lyser af idioti. Udover at lette tilegnelsen har tegningerne deres egen værdi. De varierer i størrelsefra 1/2-2 sider, ogved valg af motiv er der ikke lagt fingre imellem - også de barske episoder er illustreret. God forside, der viser Tosse-Hans, der griner, mens trolden forsøger at beherske sinvrede.