Hvem ejer Shakespeare? : det gamle teater i det moderne

Svaret er: det gør han selv! Og det gør han, fordi hans dramaer trods alle forsøg på fornyelse, opdatering, og hvad man ellers finder på, stadig overlever og er intakte. Bogen er resultatet af et kuldsejlet forsøg på at oprette et egentligt dansk teaterakademi. Når man ser på dagens teater, kunne man ellers nok tænke sig et forum, hvorfra der kunne udgå en kvalificeret debat og kritik – som netop denne bog. Et af dens hovedemner er "den langdalske licens", der har navn fra instruktøren Peter Langdal, der med sin forrygende Erasmus Montanus i 1984 skabte præcedens for at behandle dramaet frit og nutidigt og så at sige spille imod tekstens intentioner. Mindre ånder end Langdal har fortsat, "stjerneinstruktøren" er en ny instruktør, der sætter sig selv over sit stof, radbrækker og laver om, så f.eks. tidsforankringen ryger fløjten – sammen med logikken, så vi får succesorienteret zapper-teater i stedet for fortolkning og kunst. Kritikken i bogen er ganske hård, men den er retfærdig og velbegrundet, og bogen er den mest nødvendige og inciterende danske teaterbog i årevis. Den bør give den tiltrængte debat. Litteraturliste. Register.

Read the full assessment