Hvem er bange for fru Gyllembourg?

Titlen på professor, dr. jur. Jørgen Mathiassens tredie roman, en krimi som debutbogen fra 1977, hentyder til en ældre overlæge, der er fru Gyllembourg-fan. Handlingen udspilles hovedsageligpå et nordjysk sygehus, hvor der går utrolig meget i svang. Efter et fald på en trappe bliver en 1. reservelæge lempet ud af denne verden, og spørgsmålet er, om der er tale om privat ellerprofessionel jalousi. Besynderligt nok hører vi intet om politiets opklaringsarbejde, men så meget desto mere om tre amatørdetektiver: den gamle overlæge, hans næstkommanderende og en ældre, nogetexcentrisk københavnsk højesteretssagfører. En del af dialogen virker noget opstyltet, og det akademiske vid er ikke altid særlig blændende. Bogen vakler lidt i konstruktionen, men der er fiksedetailler, og slutningen lykkes. Ikke just realisme, men acceptabelt tidsfordriv.

Read the full assessment

Juraprofessor J.M. bruger ofte sit eget fag som baggrund for sine velkomponerede krimier. Men i dette hans andet epos (1. udg. 78), er det hospitalsvæsenet og lægestanden, der lægger miljø ogprivatdetektiv til. Det er brødnid, indviklet men logisk fremstillet, der forårsager dels en noget besoffen læges fald ned ad trappen, dels megen ophidselse omkring diverse doktordisputatser.Begivenhederne fænger straks, slutningen er spændende og dramatisk iscenesat, hvorimod midten er lidt træg. Sygehusjargon og -hverdag er overbevisende sagkyndigt beskrevet. Alene titlen er lidtsøgt. Personerne er levende mennesker med sjove, irriterende eller rørende træk. De mistænkte er mange, sporene ligeledes, men fair udlagte. Endnu en krimi, der vinder ved genlæsning, og som i singenre (den 'hyggelige' krimi) er meget efterspurgt, men som ikke skrives så ofte i dag.

Read the full assessment