Books / fiction for children / roman

Hver gang og hele tiden


Description


Ronnie og Gregers på ca. 14 år er venner. De kommer fra forskellige miljøer. Ronnies far tages for hæleri og Gregers forældre bliver skilt. Det bliver ikke lettere, da drengene får nogle halvkriminelle venner.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 1997

By

By

Hans-Christian Uth (skole)

d. 19. Feb. 1997

Realistisk ungdomsroman, som vil have gode chancer - også hos drengene - på 7.-9. klassetrin. Inge Fischer Sørensen får i løbet af nogle få kapitler tegnet to troværdige drengeskæbner, som følges gennem et år. Gregers er den begavede, velformulerede, lidt forkælede, som pga. forældrenes skilsmisse sammen med sin mor må flytte til et mere gement villakvarter. Her møder han Ronni og dermed en ny verden, hvor der handles før der tales, og hvor talen består af kvikke bemærkninger. Drengene finder hos hinanden noget af det de har savnet: Ronni det eftertænksomme og velformulerede, Gregers finder spontaniteten og familiesammenholdet. Ved romanens slutning er rollerne byttet om. Ronni er i kraft af en forelskelse ved at lægge det smarte og småkriminelle bag sig, mens Gregers pga. et havari med en stjålet bil for første gang stifter bekendtskab med politiet. Således bliver den et bud på, hvad sammenhold og kærlighed betyder for vores muligheder i tilværelsen. Romanens sprog er levende - let læst, ungt, men troværdigt, og den kan blive en god læseoplevelse - også for de elever, der ikke ligefrem er bogslugere. Omslaget fænger og signalerer i overensstemmelse med indholdet.


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 1997

By

By

Bo Knudsen

d. 19. Feb. 1997

Stilfærdig børneroman om to drenge på ca. 14 år. Ronnie har lav social status. Han rapser og finder dårlige venner. Faren er tidl. arbejdsløs, nu langturschauffør. Familien avancerer socialt ved at flytte til Opalvænget. For Gregers og hans mor er det en social deroute at flytte ind i nabohuset i samme villakvarter i den lille provinsby. Drengene bliver venner. Titlen hentyder til bogens tema: Sammenhold i familien. Ronnies forældre holder "hele tiden" sammen, og faren kommer "hver gang" hjem fra sine lastbilture. Gregers lider under en skilsmisse, som får moren til at drikke. Ronnie retter sig, bl.a. fordi han får en sød kæreste. Gregers ender med at blive hentet af politiet, da han er med til at køre galt i en stjålen bil og slår en mand ned. Slutningen antyder at venskabet holder, og at Gregers situation vil ændre sig. IFS har udtalt, at hun ikke blot vil underholde med sine bøger, og budskabet er her, at de voksnes handlinger påvirker børnene. Så hvis børn og voksne kunne snakke sammen om bogen her, ville det være ideelt. Sproget er med megen mundret dialog uden modepræget slang. Forsiden er god med et drengehoved med omvendt kasket og en titel der nærmest svæver over forsiden. Selvlæsning for de 12-14 årige.


Jyllands-posten

d. 3. May 1997

By

By

Marianne Gade

d. 3. May 1997


Det fri aktuelt

d. 22. Apr. 1997

By

By

Steffen Larsen

d. 22. Apr. 1997