Jón úr Vör, (1917-2000), har en position som en af Islands mest betydelige lyrikere, og bortset fra enkelte spredte oversættelser i antologier er dette det første større, repræsentative udvalg på dansk. Udvalget rummer tekster fra samtlige af de ti digtsamlinger forfatteren udgav i perioden 1942-1984. I enkle, urimede former tematiserer digtene erindring, kærlighed og udkanternes barske livsvilkår. Altsammen er det indlejret i naturens større perspektiv, hvor mennesket kun er en lille brik, underlagt vilkår som det ikke selv er herre over: "Vor kirke er stranden og havet og fjeldet,/ dagens evangelium: menneskets afmagt/ i liv og død." Denne kosmiske naturopfattelse afsætter sig dog ikke i digtene som fatalisme og resignation, men gennemgående i en opfattelse af håbet og lykken - omend provisorisk - som drivkræfter i al liv. Karakteristisk for islandsk litteratur er Jón úr Vörś digte universelle i deres sigte, men uløseligt bundet til stedet og det lokale. Et enkelt af digtene er dateret "Dragør 1958", og efter en beskrivelse af livet på havnen der konstaterer digteren: "Alting som hjemme". Det er digte fra en udkant, men alt andet end provinsielle.