Film målrettet mod mindre børn som forklaring på, hvorfor og hvordan adopterede børn kommer til Danmark.
Forfatter og filmproducent Henrik Lund har skabt en lille tegne/animationsfilm, der fortæller, hvordan en lille pige fra Sydamerika havner i Danmark. Et par vil gerne have et barn. De "knokler på", men det lykkes ikke at lave et barn. En dag ser de et par på gaden med et adopteret barn, og de beslutter sig for ad den vej at få et barn. Filmen viser vejen over ansøgning og godkendelse, inden de til sidst henter datteren på et børnehjem i Columbia. Slutningen fortæller, at pigens forældre nu arbejder på at få en lillebror i familien - en lillebror, der skal komme med storken (=fly), ligesom storesøsteren gjorde. Filmen er speaket af Martha Sofia Wibe i jeg-form. På www.adoptionsverden.dk fortæller Henrik Lund mere om baggrunden for at lave filmen.
Henrik Lund fortæller om adoption for voksne i filmen Adoption - måske den bedste løsning!, 2004.
Sød lille film for mindre børn om at blive og være adopteret.