Books / fiction for children / roman

Hvirvelvinden Felix


Description


Hvordan skaber De vilde fodbold-rødder respekt om deres hold? Jo, de må finde en sponsor, skaffe nogle flotte spillerdragter og så selvfølgelig udfordre et næsten uovervindeligt hold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2005

By

By

Bo Knudsen

d. 2. Mar. 2005

Andet bind i den nye serie for fodboldglade børn fra ca. 10 år. Oplæsning fra ca. 8. Serien er populær i sit hjemland, Tyskland, hvor der foruden 13 bind også er lavet film. Og der er da også kvaliteter, der vil tiltale danske læsere. Appellerende forside, med samme layout som bd. 1, frisk sprog og humoristiske s/h tegninger. Og så en munter, letløbende historie om en flok drenge, der elsker fodbold. Børnene er meget forskellige, nogle er hurtige, andre mere nørdede og så er de fra forskellige sociale lag. Hvert bind har en ny fortæller, her er det Felix, der har astma. Han får anfald, når han føler, at der stilles for store krav til ham. I dette bind flytter en ægte professionel fodboldspiller til byen med sin søn, der også spiller eminent fodbold. Drengen, Rocce, får dog forbud af sin far mod at spille med Fodbold-rødderne, for de er jo ikke et rigtigt hold, men blot en flok knoldesparkere. Det provokerer drengene, så de går på jagt efter en sponsor, så de kan skaffe ordentlige spillerdragter, og så udfordrer de Bayern Münchens miniputter. Det hold som Rocce spiller på. Underholdende og med masser af fodbold-action. En serie for samme aldersgruppe Målløse United af Måns Gahrton er mere realistisk og går mere i dybden med personerne.