Denne spændende antologi rammer ned i de aktuelle diskussioner om borgernes indflydelse, deltagelse, nærvær og demokrati, og den gør det ved at undersøge, hvor det grundtvigske er blevet af. I en tid hvor andelsbevægelsen er blevet til storkoncerner, forsamlingshuse til selskabslokaler, og hvor kirken ifølge forordet markedsfører grundtvigianisme som serviceorienteret folkelighed, er det rimeligt at undersøge, hvor der stadig er påvirkning fra Grundtvig. 14 meget forskellige mennesker leverer nogle meget interessante, personlige svar. Jørgen Gleerup gør det elegant, når han ledsager en japaner i jagten på det grundtvigske. Christian Balslev Olesen har en tankevækkende artikel om Folkekirkens Nødhjælp set gennem briller fra Valgmenigheden i Osted, hvor han konstaterer, at her er Grundtvigs ord om "menneske først, kristen så" det levende ord. Forfatterne skriver ikke hver gang om det specifikt grundtvigske, men alle kommer på en eller anden måde omkring folkeoplysningen (Oplysning være skal vor lyst...men først og sidst med folkerøst) og oplysningen om livet (Grundtvig: Er lyset for de lærde blot). Antologien viser, at Grundtvig stadig kan sætte tanker i gang i et effektivt, moderne samfund.