Det myldrer med smølfer i denne findebog, hvor man skal finde Brillesmølf og løse andre sjove opgaver. For børn fra 4-8 år.
Først præsenteres man for de forskellige smølfer. Under en tegning af hver smølf er der en kort beskrivelse af, hvad der er karakteristisk ved dem. Det er Brillesmølf, som man skal lede efter på hvert opslag, men man kan også finde andre smølfer eller ting. På hvert opslag er smølferne i gang med noget forskelligt. De gør forårsrent, arbejder på dæmningen, er i Gargamels rønne, i smølfecirkus, til maskebal, ved stranden osv. Bagerst i bogen er der en oversigt over løsninger. Bogen ligner til forveksling Kan du smølfe Brillesmølf?. I de to udgaver er tegningerne ens, og det er de samme ting, man skal finde, men teksten er mange steder ændret til et lidt mere moderne sprog.
Smølferne bliver aldrig kedelige at være i selskab med. De er stadig lige sjove og skøre, og de har alle hver deres charme. Det er en fin, overskuelig findebog, som man godt kan bruge nogle timer på alene eller sammen i en mindre gruppe. Tegningerne er hyggelige og livlige, og sproget er afstemt godt med stemningen i alle situationerne.
Smølferne på tidsrejseMin store søg og find-bog med Peter Pedal er også en findebog med smølferne. Ellers findes der masser af findebøger. En bog om en anden kendt figur er fx Min store søg og find-bog med Peter PedalSmølferne på tidsrejse er også en findebog med smølferne. Ellers findes der masser af findebøger. En bog om en anden kendt figur er fx .