Books / fiction for children / roman

Hvor har du været, Robert?


Description


Gennem fem lande: Sibirien, Australien, Tyskland, Norge og Holland føres Robert fra det 20 århundredes Tyskland ud på syv rejser, der fører ham næsten 400 år tilbage i tiden.

Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 1998

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 28. Aug. 1998

For unge mennesker er romanen lidt af en sværvægter, men den historisk interesserede iblandt vil blive belønnet, for den fortæller historie, om end på sin egen måde. Magien, der styrer hovedpersonens dyk ned gennem de sidste århundreder, har ikke sin genres gennemslagskraft her og vil ikke alene kunne fængsle læserne, skønt den tilføjer bogen en vis spænding. Det magiske tal 7 tæller Roberts besøg i fortiden, hvor han går ind og finder en rolle at spille i en vilkårlig handling. En mystisk fremmed er han hver gang, men det affinder omgivelserne sig med. En detalje i en kritisk situation sender ham atter bagud i tiden til et helt andet sted, og bogens opdeling i syv rejser giver så et tilsvarende udsnit med en nøje beskrivelse af et bestemt miljø i en bestemt tid. Enten vi er i en sibirisk landsby i 1950'erne, på en australsk farm i 1940'erne, i Tyskland i 1930 eller i en norsk havneby 1860, så ser, hører, lugter og sanser vi, som Robert gør det. Beskrivelsen, fortættet og levende, flytter også læseren. Alt ialt er det en stor mundfuld, nærende og mættende, men man skal have smag for historie og en vis tålmodighed for at nyde den.


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 1998

By

By

Ulla Møller

d. 28. Aug. 1998

I 1997 udkom forfattens første børnebog Taldjævelen. Nu har han påny skrevet en i dobbelt forstand fantastisk fortælling for børn og unge fra 12 år og alle andre, der holder af udfordrende læsning. Bøgerne kan læses helt uafhængigt af hinanden, selv om hovedpersonen igen hedder Robert. Den 14-årige dreng er begavet med en usædvanlig visuel hukommelse og en billedskabende fantasi. Det bringer ham ud på 7 fantastiske rejser i tid og rum. Til Sibirien i 50'erne, til efterkrigstidens Australien og til Tyskland anno 1930. Herfra til et knugende 1800-tals Norge, videre til et tysk fyrstehof i 1702. Herefter havner han midt i 30 årskrigens tumult, før han i 1621 fra maleren Davids hus i Amsterdam finder en udvej for at vende tilbage til sin egen tid. Overalt må han tilpasse sig stedets og tidens tankesæt, og bogen bliver på den måde et lille lærestykke i filosofi og samfundsvidenskab. Der er ikke tvivl om at debattøren Enzensberger er ude i et pædagogisk ærinde, og dermed knytter han trådene tilbage til den børnelitteratur, der begyndte at udkomme omkring den tid hvor Roberts rejser slutter. Men i modsætning til den tids forfattere er der ingen løftede pegefingre, og Robert får lov at gøre sine egne erfaringer. Bogens sorte omslag med små motiver fra de 7 rejser er lige så spændende som dens indhold.


Information

d. 1. Sep. 1998

By

By

Henning Goldbæk

d. 1. Sep. 1998


Berlingske tidende

d. 22. Oct. 1998

By

By

Klaus Rothstein

d. 22. Oct. 1998


Kristeligt dagblad

d. 9. Sep. 1998

By

By

Bo Kampmann Walther

d. 9. Sep. 1998


Aktuelt

d. 5. Oct. 1998

By

By

Steffen Larsen

d. 5. Oct. 1998


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 12, nr. 5 (1998)

By

By

Steen Klitgård Povlsen

Årg. 12, nr. 5 (1998)