Hvordan elefanten fik sin lange snabel : Kiplings 6 bedste dyrefabler

Det kendte eventyr om den umætteligt nysgerrige elefantunge, der går til den store, grågrønne, grumsede Limpopo flod, for at se, hvad krokodillen spiser til middag, findes i flere - også nyere- samlinger. I denne udgivelse danner Jesper Ewalds nærmest klassiske oversættelse fra 1941 tekstgrundlaget for en herlig billedbog, der efter oplæsning for bh.kl.-3. klasse nemt kan genlæses vha.billederne, som også kan både støtte og uddybe læseoplevelsen for selvlæsere fra 3.-4. klasse. Teksten er sat i læsevenlige, brede blokke på få linier med gode, åbne typer nederst på hver side.Illustrationerne er udført med naturalisme i både former og farvelægning. Det er store, nemt overskuelige billeder, der fint rammer både lunen i teksten, men også det lille gys over elefantungensfortrædeligheder. De er farvelagt med ganske tynde, våde farver, der med svage, udflydende, nuancerede felter antyder baggrundsomgivelserne, så der bliver rum og dybde i de lyse billeder. Sympatiener hos elefantungen,der overalt er i centrum. Enkelte billeder er over hele opslag, men oftest er der et stort billede på hver side. Størrelsen er forsøgt tilpasset tekstmængden bl.a. ved at ladeflere enkelthandlinger foregå i det samme billede.

Read the full assessment

Et af Kiplings mest kendte og elskede eventyr i billedbogsudgave. Tekstgrundlaget er Jesper Ewalds oversættelse. Historien handler om den umættelig nysgerrige elefantunge, som spørger ogspørger, men kun får smæk for sin nysgerrighed. Elefantungen vil også gerne vide, hvad krokodillen spiser til middag. Ved den store, grågrønne, grumsede Limpopoflod møder den krokodillen og fårsvar på sit spørgsmål - og en lang snabel i tilgift. Teksten er lang og lidt knudret, men Jan Mogensens mange, flotte oplevelsesfyldte akvareller gør historien tilgængelig for billedbogsbørn. Haner tro mod teksten, men sætter også sit personlige præg på historien. Illustrationerne er blide og stemningsfulde, overvejende i sarte grønne og brune farver. De rummer dog også den humor ogdramatik historien indeholder. I forhold til det ret snævre univers handlingen udspiller sig i er tegningerne meget varierede og spændende i deres komposition. Det er blevet en vellykket, dejligbilledbog til børn fra 5 år. Ibørnebiblioteket har der manglet en illustreret udgave af denne Kiplingshistorie. Fint dækkende omslag.

Read the full assessment

3. udgave af klassikeren om den lille elefantunge, der for sin umættelige nysgerrighed får en lang men nyttig snabel ved mødet med krokodillen i den grågrønne, grumsede Limpopoflod holder stadig vand. Og med Jan Mogensens ligeså klassiske rolige akvareller med den kære ukuelige elefantunge i centrum har fortællingen fået et udtryk, der åbner den engelske stive-overlæbe humor også for mindre børn. Det fine samspil mellem tekst og billede kan beskrives på mange måder: Hvor det i begyndelsen går i ring for den lille elefant (ligegyldigt hvem den spørger om ligegyldigt hvad, ender den med at få smæk), skal det tilhørende billedopslag læses i en cirkelbevægelse: I venstre forgrund spørger ungen strudsen, i højre forgrund får den sine smæk, oppe i højre baggrund spørger den giraffen og i venstre baggrund falder smækkene så igen. Og ligesom teksten som en del af sin Kiplingsk absurde, sublimt velklingende leg med sproget sætter begivenhederne i forhold til solens gang: "En morgen i dejligt vejr, midt under jævndøgn" lader også billederne solens gang få en fremtrædende rolle i scenografien med tilvarende sublim skønhed til følge, når himlens farve og lysintensitet veksler i hvert opslag. Men uanset hvad, har bogen bevist sin levedygtighed i børnebiblioteket.

Read the full assessment

Bogen Hvordan elefanten fik sin lange snabel : Kiplings 6 bedste dyrefabler er en smuk samling af seks af Rudyard Kiplings mest kendte dyrefabler. Bogen kan læses højt fra 4 år og selvlæses fra 9 år.

Bogens 6 klassiske dyrefabler om, hvorfor dyrene ser ud som de gør, er illustreret af 5 fremragende, danske illustratorer: Ursula Seeberg (2 fabler), Jan Mogensen, Jon Ranheimsæter, Lilian Brøgger og Kirsten Raagaard. Disse udgaver har alle tidligere været udgivet enkeltvis som billedbøger, og derudover udgør 4 af dem samlingen Hvordan elefanten fik sin lange snabel og andre fortællinger, 2008. Bogen indeholder fablerne om elefanten, hvalen, bæltedyret, næsehornet, dromedaren og kænguruen. Der er naturligvis færre (og mindre) illustrationer pr. dyrefabel i denne samlede udgave end i billedbogsudgaverne, og enkelte illustrationer er nænsomt beskåret. Bogen er rigtig flot og indbydende - med lækkert, tykt papir og smukt layout. Teksten er Jesper Ewalds oversættelse.

Bogen er både i format og layout meget lig forlagets tidligere samlede udgave fra 2008, som dog kun indeholder 4 dyrefabler. I den nye udgivelse får man dyrefablerne om bæltedyret og kænguruen oveni. Kiplings dyrefabler findes i mange forskellige udgaver på de danske biblioteker, både enkeltvis og i samlede udgaver, men flere af dem vil givetvis være slidte og trænge til fornyelse.

Personligt bliver jeg aldrig træt af Kiplings herlige dyrefabler, og denne udgivelse er én af de allersmukkeste Kipling-samlinger.

Read the full assessment