Books / fiction for children / eventyr

Jungledyret Hugo - den store filmhelt


Description


Jungledyret Hugo tages til fange af filmproducenten Conrad Cupman, og tvinges til at spille med i filmen Skønheden og Kæledyret.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 1996

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 9. Dec. 1996

I l988 udkom småbørnsbogen Jungledyret Hugo. I l993 fulgte billedbogen Jungledyret, og først flere år senere var tegnefilmen af samme navn færdig. Men Jungledyret lever stadig. Det virker næsten som om, det hele gentager sig - med nogle få nye tiltag, hvad angår ide og indhold. Ikke så mange sjove sange og ikke så megen humor. Denne billedbog er bogen bag en ny, aktuel tegnefilm af samme navn. Det drejer sig kort fortalt igen om milliardæren Conrad Cupman, der tager til Jungleland for at fange Hugo, så han kan spille med i filmen "Skønheden og Kæledyret" sammen med den smægtende Zenzuella. Valget står mellem et liv i frihed eller i en slags fangenskab hos menneskene. Der fortælles i en form for kommenterende nutid, der næsten forudsætter levende billeder eller fortælling uden manuskript. Bogen henvender sig især til den nye generation af små biografgængere, der med med stor fornøjelse vil nikke genkendende til de meget iøjnefaldende tegninger i stærke nuancer. Eksempelvis er forsiden næsten badet i projektørlys. Neonfarver stråler imod læseren, en stærkt orange Hugo kommer ridende på en lyserød gris skarpt forfulgt af irgrønne slangeuhyrer. Oplæsning fra 5 - 9 år.


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 1996

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 9. Dec. 1996

Mens den første billedbog/film Jungledyret var en omskrevet udgave af den originale oplæsningsbogJungledyret Hugo, er der denne gang tale om en selvstændig historie. Handlingen tager dog udgangspunkt i den tidligere udgivne tekst, og næsten alle medvirkende personer er gengangere. Mens Hugo i den første billedudgave jagtes af en filmproducent uden resultat, bliver der denne gang optaget en del af en film med Hugo i hovedrollen, før det lykkes for ham at flygte sammen med ræven Rita. Selvom historien denne gang nok er skrevet med henblik på filmudgaven, lever denne bogudgave i spænding og opbygning fuldt ud op til første billedbog, og billederne som stammer fra filmstrimlerne er akkurat lige så levende og farvestrålende, som vi kender dem fra 1. bog. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de 4-9 årige vil sluge denne Hugo-bog lige så grådigt, som Hugo selv sluger frugt og frikadeller.


Berlingske tidende

d. 13. Dec. 1996

By

By

Eva Glistrup

d. 13. Dec. 1996